GENERALFORSAMLING 2026

23. marts 2026

Den 19. marts 2026 afholdt foreningen den årlige generalforsamling, hvor 136 medlemmer havde fundet vej til Nature Energy Park.

Dirigentrollen blev varetaget af Christian Belling, der med sikker hånd førte forsamlingen gennem dagsordenen.

Formand Peter Christiansen aflagde beretning om foreningens aktiviteter for 2025. Beretningen kan du læse på medlemsområdet.

Regnskabet for 2025 blev gennemgået af Søren Højberg, og regnskabet blev enstemmigt godkendt. Kontingentstruktur for 2027 blev forelagt. Der vil for 2027 blive foretaget regulering med udgangspunkt i oktober måneds indeks. Både regnskab, budget og kontingentstruktur kan du læse nærmere om på medlemsområdet under “Generalforsamling 2026″.

Peter Christiansen, Louise Snedgaard, Klaus Verner Pedersen og Niels Fylling blev alle genvalgt til bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen var der sædvanen tro et par aktuelle oplæg.

Afdelingsdirektør Boligøkonomi Mikkel Høegh, Jyske Realkredit fortalte om Realkreditfinansiering i en vanskelig tid.

Administrerende direktør hos TV2 Fyn, Thomas Funding, holdt et aktuelt oplæg om vores demokrati.

Nyhedsarkiv

Dato Nyhed
23.03.2026 PÅSKELUKKET
23.03.2026 GENERALFORSAMLING 2026
23.03.2026 LEJEFORHØJELSE, SMÅHUS

Vis alle (441)