AFTALE OM ISTANDSÆTTELSE

22. juli 2024

Det er som bekendt muligt at indgå en aftale med lejer om istandsættelse ved fraflytning. Men hvad sker, når der er to lejere på lejekontrakten, og kun den ene møder og ikke medbringer fuldmagt til repræsentation af den anden lejer.

Huslejenævnet i Odense har behandlet en sådan sag. Lejerne opsagde lejemålet, men det var kun lejer1, der var mødt til fraflytningssynet. Lejer1 medbragte ingen fuldmagt fra lejer2.

Udlejer gennemførte fraflytningssynet. Lejer1 underskrev fraflytningsrapporten, dvs. både en kvittering for modtagelsen, men også at lejer var enige i de istandsættelsesarbejder, der fremgik af fraflytningsrapporten. Lejer 2, der ikke var mødt, fik fremsendt fraflytningsrapporten pr. mail.

Nævnet kom frem til, at lejer 1 havde indgået en bindende aftale om istandsættelse, og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen. For så vidt angår lejer 2 så gennemgik nævnet fraflytningsrapporten og sammenholdt krav med den forliggende billedokumentation. Der blev foretaget skønmæssige reduktioner af udgifterne til maler- og gulvistandsættelse, mens kravet om vinduespudsning blev tilsidesat. Det bemærkes, at udlejer ikke havde fremlagt fakturadokumentation for kravene.

Afgørelsen i sin helhed kan læses her.

Nyhedsarkiv

Dato Nyhed
20.12.2024 BETALINGSFRISTER 2025
16.12.2024 JULE- & NYTÅRSLUKKET
16.12.2024 LEJENS STØRRELSE, LL § 19, STK. 2

Vis alle (388)