PBS-GEBYR ER IKKE LOVLIGT

29. juni 2016

Højesteret har i en dom af 29. juni 2016 fastslået, at en aftale om at tillægge lejen PBS-gebyr var i strid med lejelovgivningen.

“Ifølge en lejekontrakt for et lejemål omfattet af boligreguleringslovens kapitel II om huslejeregulering for beboelseslejligheder (omkostningsbestemt leje) skulle lejen betales på udlejers konto via PBS, og udgiften til PBS skulle tillægges lejen. Sagen angik, om aftalen var i strid med ufravigelige bestemmelser i lejelovgivningen.

Højesteret fastslog, at udlejers udgifter til PBS-ordningen er sædvanlige og rimelige driftsudgifter til administration, jf. boligreguleringslovens § 8. Med henvisning til Højesterets dom gengivet i UfR 2009.2497 H fastslog Højesteret endvidere, at lejelovgivningen indeholder ufravigelige regler om fastsættelse og regulering af lejen, der ikke åbner adgang til som tillæg til lejebetalingen at lade lejeren dække sådanne driftsudgifter for udlejer ved refusion. En adgang for udlejeren til at udskille dele af lejen til særskilt betaling ved refusion kræver derfor lovhjemmel. Da der ikke var lovhjemmel for særskilt refusion af udlejers udgifter til PBS-gebyrer, blev lejer frifundet.

Landsretten var nået til et andet resultat.”

Du kan læse dommen fra Højesteret her.

 

Nyhedsarkiv

Dato Nyhed
20.12.2024 BETALINGSFRISTER 2025
16.12.2024 JULE- & NYTÅRSLUKKET
16.12.2024 LEJENS STØRRELSE, LL § 19, STK. 2

Vis alle (388)