GENERALFORSAMLINGEN 2025

28. marts 2025

Den 27. marts 2025 afholdt foreningen den årlige generalforsamling, hvor 145 medlemmer havde fundet vej til Nature Energy Park.

Niels Fylling varetog dirigentopgaven og førte forsamlingen sikkert gennem dagsordenen.

Bestyrelsens beretning blev aflagt af formand Peter Christiansen. Beretningen kan læses på medlemsområdet.

Foreningens regnskab for 2024 blev enstemmigt godkendt. Kontingentet for 2026 indeholdt en generel forhøjelse, hvilket blev ensstemmigt tiltrådt af generalforsamlingen. Budget 2025 blev gennemgået. Alle disse tre finder du på medlemsområdet under “Generalforsamling 2025″.

På valg til bestyrelsen var Jesper Haushildt, Morten Rasmussen og Morten Borup. Jesper Hauschildt ønskede ikke at genopstille. I stedet blev Christian Belling valgt som bestyrelsesmedlem. Morten Rasmussen og Morten Borup modtog begge genvalg.

Efter generalforsamlingen var der sædvanen tro et par aktuelle oplæg.

Chefanalytiker Tina Winther Frandsen, Macroeconomic Reserch Jyske Markets, fortalte om Udsigter for vækst og renter i en urolig tid“.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, MF, Venstre, fortalte om generationsskiftereglerne og “Dansk sikkerhed i en usikker verden”.

Nyhedsarkiv

Dato Nyhed
01.04.2025 LEJEFORHØJELSE GODKENDT
28.03.2025 GENERALFORSAMLINGEN 2025
27.03.2025 TRAPPLEJEAFTALE TILSIDESAT

Vis alle (396)