FRIST FOR ISTANDSÆTTELSESKRAV

14. september 2026

Lejelovens § 187, stk. 4, fastslår, at udlejer ved lejers fraflytning skal udarbejde en fraflytningsrapport, og denne rapport skal sendes til lejeren senest 2 uger efter synet. Dette også uagtet, at lejer har forsømt at fremsende den nye adresse til udlejer. Bestemmelsen om, at lejer skal fremsende ny adresse, fremgår af lejelovens § 186, stk. 2, men bestemmelsen er usanktioneret.

Udlejers repræsentant oplyste til huslejenævnet, at udlejer ikke havde forsøgt at indhente lejers nye adresse hos folkeregistret. Desuden gjorde udlejers repræsentant gældende, at 2-ugers fristen alene relatere sig til istandsættelseskrav, men størsteparten af kravene vedrører erstatningskrav mod lejeren. Udlejer har derfor ikke mistet sin krav, jf. U2021.5395 H.

Højesteretsdommen, der angår udlejers reklamationsfrist ved fraflytning, står der dog:

Højesteret fastslog, at den dagældende lejelovs § 98, stk. 2, 2-ugersfrist omfattede alle istandsættelseskrav ved fraflytning, også erstatningskrav for skader forvoldt ved lejers uforsvarlige adfærd.

Udlejers krav om erstatning for en beskadiget køkkenbordplade var fremsat efter fristens udløb og var derfor fortabt. Undtagelsen gælder alene, hvis forholdet ikke kunne erkendes ved sædvanlig agtpågivenhed, eller hvis lejer har handlet svigagtigt.

Huslejenævnet fastslog på baggrund heraf, at udlejers reklamationsfrist ikke var overholdt, hvorefter nævnet fastslog, at lejer ikke hæftede for udlejers krav.

Afgørelsen kan findes her.

Nyhedsarkiv

Dato Nyhed
14.09.2026 FRIST FOR ISTANDSÆTTELSESKRAV
14.09.2026 RENOVATION OPKRÆVET
14.09.2026 INDBYDELSE FYRAFTENSMØDE

Vis alle (459)