AFTALE OM FLYTTESYN

16. december 2024

I forbindelse med lejelovsændringerne den 1. juli 2015 blev det en pligt for udlejer, at lejer skulle indkaldes til fraflytningssyn med mindst 1 uges varsel, jf. lejelovens § 187, stk. 3, 2. punktum. Det betyder at overholdes fristen på 1 uge ikke, så vil udlejer miste sit krav om istandsættelse, jf. lejelovens § 187, stk. 4.

Det er dog således, at udlejer og lejer kan aftale et kortere varsel, når lejeforholdet er ophævet eller opsagt. Det betyder f.eks. at hvis lejer indkaldes med mindre end 1 uges frist, men lejer alligevel møder, så anses det i praksis for at parterne har indgået aftale om et forkortet varsel.

MEN det forudsætter, at lejer møder fysisk op til fraflytningssynet. Udlejer kan således ikke ensidigt “aftale” et nyt tidspunkt, og så forvente at bestemmelsen overholdes.

Det spørgsmål har huslejenævnet i Odense ved en afgørelse af 11. november 2024 taget stiling til. Parterne havde forsøgt at aftale et tidspunkt for flyttesyn, men uagtet udlejers forsøg, så mødte lejer ikke op. Konsekvensen blev, at udlejer mistede samtlige krav om istandsættelse, men lejer hæftede dog for at tømme boligen.

Afgørelsen kan du læse her.

Nyhedsarkiv

Dato Nyhed
20.12.2024 BETALINGSFRISTER 2025
16.12.2024 JULE- & NYTÅRSLUKKET
16.12.2024 LEJENS STØRRELSE, LL § 19, STK. 2

Vis alle (388)