UAUTORISERET LEJEKONTRAKT

16. oktober 2024

Som bekendt er der kun en autoriseret udgave af lejekontrakten A, 10. udgave, og den er på dansk. Dette er selvsagt besværligt, hvis der er internationale lejere.

Derfor ser Huslejenævene med jævne mellemrum lejekontrakter, der ligner den autoriserede A, 10. udgave, men er udfærdiget på engelsk. Denne type lejekontrakt er uautoriseret, hvilket medfører, at alle de vilkår der i §§ 1-10 pålægger lejeren flere forpligtelser, eller giver lejer større byrde, bliver tilsidesat som ugyldige. Det betyder eksempelvis, at hvis det er aftalt, at lejer har pligten til indvendig vedligeholdelse, så bliver det ved brugen af en uautoriseret lejekontrakt udlejer, der får pligten. Dette skyldes, at hovedreglen i lejeloven er, at indvendig vedligeholdelse er udlejers.

Foreningens samarbejdspartner Ejendom Danmark har derfor lavet en engelsk udgave af lejekontrakten for at sænke sprogbarrieren. Denne er sendt til Social- og boligministeriet i håbet om, at den kan autoriseres.

MEN – husk indtil en evt. autorisation foreligger, må der kun laves lejekontrakter på dansk.

Konsekvensen af en uautoiseret lejekontkrakt kan du læse nærmere om i denne huslejenævnsafgørelse. Sagen blev dog ikke bedre af, at udlejer ikke svarede.

Nyhedsarkiv

Dato Nyhed
16.10.2024 FYRAFTENSMØDE 18.11.2024
16.10.2024 KONTORET HOLDER LUKKET
16.10.2024 HUSK AT SVARE HUSLEJENÆVNET

Vis alle (380)