FORMODNINGEN MOD SIG….

20. februar 2024

Huslejenævnet i Odense den 28. december 2023 givet udlejer fuldt ud medhold i en sag om uenighed om lejers pligt til istandsættelse ved fraflytning.

Der var tale om et “bofælleskab” med 5 lejere, hvoraf lejerne var repræsenteret af den ene lejer. Der havde under lejeforholdets beståen været mailkorrespondance mellem udlejer og den lejer, der repræsenterede lejerne. Men den eneste mail der angiveligt var “gået tabt”, det var den mail, der indkaldte lejerne til fraflytningssyn.

Der var uhindret adgang til lejemålet, og nøglerne til det lejede var efterladt på køkkenbordet. Udlejer gennemgik derfor lejemålet og fremsatte herefter kravene over for lejerne inden for fristen i lejelovens § 187, stk. 4.

Huslejenævnet fandt dog, at det havde formodningen mod sig, at netop denne ene mail, hvor lejerne blev indkaldt til syn, var “bortkommet”, hvorfor nævnet fastslog, at indkaldelse var sket rettidigt og korrekt, og at der i øvrigt lovligt var rejst krav om istandsættelse.

Du kan læse afgørelsen her.

Nyhedsarkiv

Dato Nyhed
30.10.2024 OPLÆG FRA KONFERENCEN
24.10.2024 ESG-SEMINAR V/EJENDOM DANMARK
16.10.2024 FYRAFTENSMØDE 18.11.2024

Vis alle (382)